Foredrag

Foredrag

Vælg et foredrag, der passer til dig og din forsamling.
Foredragene varer cirka en time. Er du i tvivl om noget, så skriv endelig.


Finskytte til konkurrence

Karriere som Finskytte

Dette er mit primære foredrag, som giver jer et unikt indblik i en ellers lukket verden. Foredraget omhandler min karriere som finskytte – fra optagelsen på det krævende finskyttekursus til Danmarks- og Verdensmesterskaber for finskytter. I vil høre om hvad disse fysisk og mentalt krævende konkurrencer har lært mig om teamwork, selvbillede og stresshåndtering.

Performanceoptimering

I foredraget lærer I også om den mentale del af præstationer. Med udgangspunkt i min egen erfaring gennemgår jeg konkrete mentale teknikker til at fokusere på en proces, der skaber resultater. I vil få indsigt i hvordan man systematiserer performance og træning, hvordan man øger eget selvbillede og om hvordan man håndterer stress og nervøsitet.

Foredraget er henvendt til alle med ønsket om en spændende fortælling, stof til eftertanke og ny viden om egne mentale processer

Følgende steder har jeg blandt andet holdt foredrag:


Soldater I Afghanistian

Undervisende foredrag om Afghanistan

Dette er et lærende foredrag om den danske indsats i Afghanistan, fortalt fra eget synspunkt. Foredraget er en bred fortælling om den overordnede baggrund for indsatsen, hvad NATO er og om indsatsens betydning. Foredraget går også ned i det daglige liv som udsendt soldat.

Foredraget er henvendt til folkeskoler og ungdomsuddannelser i forbindelse med deres undervisning om Afghanistan og Forsvaret.