Mental Performance

Opnå dit fulde potentiale gennem målrettet træning.
Giv dig selv eller dit team de bedste forudsætninger for succes.

sniper competition
Finskytte konkurrence


Mentaltræning er ikke magi

Hvor vigtigt er det mentale aspekt i performance?
De fleste svarer med en relativ høj procentsats, desværre bruger de fleste kun
lidt eller ingen tid og energi på området.

En udbredt misforståelse om mental performanceoptimering er, at man kan
tænke sig bedre end man i forvejen er, og dermed kan slippe for træning eller
slid. Det er ikke tilfældet! Mental performanceoptimering kan derimod
skabe grundlag for at bibeholde sit eget, og sit teams, mentale niveau i
situationer hvor vi bliver mødt med både pres og stress. Det er her forskellen
på topniveauerne ligger.

Jeg udbyder alt fra dybdegående lektionsforløb til online samtaler, som får
dig og/eller dit team, i mental topform.

 

Kursus for virksomheds- og sportsteams

Filosofien i undervisningen bygger på, at et resultat ikke opstår som følge af ingenting. Der skal en årsag til – og denne årsag er mennesker. I undervisningen går vi derfor baglæns og undersøger hvad det er du/I skal gøre for at få et ønsket resultat. Derefter sætter vi det i system og skaber en proces, der kan gentages. Her ligger hemmeligheden til at minimere udsving i den mentale tilstand.

Udover dette arbejder vi også med gruppedynamikker hvor dyder som kommunikation, virkelighedsopfattelser, korpsånd og mentaltræning kommer i spil på nye måder.

Kontakt via mail for et uforpligtende tilbud og yderligere information


Online samtale – den hurtige genvej til mental konkurrenceform

Er du på vej til en konkurrence, jobsamtale, oplæg for ledelsen eller en eksamen i nær fremtid? Og vil du gerne øge dine chancer for at præstere dit optimale niveau til denne?

Book en 1:1 online samtale, hvor vi snakker om konkrete teknikker til at mindske nervøsitet, fastholde fokus på hvad du har kontrol over samt et boost af dit selvbillede. Alt sammen specifikt mod din konkurrence eller eksamen.

Samtalen varer ca. 30 minutter